PRIDENEWS: I BEDER SELV OM AT FÅ TÆSK (UDDRAG AF BOGEN)

"I bogen Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker! får man et indblik i, hvad der rører sig i de små, lukkede miljøer langt væk fra mainstreamen – og det er hverken kedeligt eller for sarte sjæle!"


Den queerpolitiske græsrodsgruppe Queer Jihad udgiver en bog den 31. maj.

Gruppen, der blev dannet i miljøet omkring det gamle Ungdomshus på Jagtvej, er kendt for sit provokerende og nyskabende månedsblad Queer Power, en fantasifuld og anarkistisk kønspolitik, graffiti og en håndfast tilgang til hadforbrydelser.

De var med til at sætte homofobisk vold på mediernes dagsorden med en opfordring til selvforsvar og i et stort interview i bogen udtaler gruppen, at:

”når det handler om folk, der går ud og tæver queers, så hjælper det altså ikke noget at sidde på et kontor og sige, at ”man faktisk bliver ked af det, når folk gør sådan noget.””

Gruppen ridser deres egen strategi op med ordene:

”Vi har det sådan her: hvis nogen slår dig, så slå igen! Hvis nogen truer dig, så slå først!”

Queer Jihad, der efter eget udsagn ikke ved, hvad queer er, står i kontrast til andre feministiske og seksualpolitiske grupper i Danmark. Med deres fokus på at have det sjovt, lave ballade, tænke selv og på den enkeltes handlemuligheder skiller de sig ud fra andre organisationers gennemtænkte, seriøse og ofte kedelige kampagner.

Trine fra Queer Jihad tegnede overskæg på sig selv hver eneste dag i 3 år ”for at forvirre” og fortæller om det miljø, gruppen udsprang af:

”Vi slørede vores køn, så man ikke kunne se, hvad køn vi havde. Vi klippede hår af hovedet og limede det under armhulen, lavede overskæg med afklippet røvskæg, tegnede sammenvoksede øjenbryn, gik i ninjadragter om natten, klatrede rundt i lygtepælene. Nogle af os definerede os som hjorte. Vi klædte os som superhelte med pik og patter. Det var bare sådan, det var i vores vennekreds. Stille og roligt.”

I bogen Se! Den heteroseksuelle verdensorden går i stykker! får man et indblik i, hvad der rører sig i de små, lukkede miljøer langt væk fra mainstreamen – og det er hverken kedeligt eller for sarte sjæle!

Pridenews har fået lov til at bringe en brevveksling fra bogen mellem Queer Jihad og en læser:

KÆRE QUEER JIHAD

Jeg har været inde på jeres hjemmeside og læse nogle af jeres historier. De fleste kunne jeg godt lide, men da jeg læste følgende, blev jeg vred:

En onsdag aften lige uden for mit hjem blev jeg stoppet af en fyr, der ville slås med mig, fordi der stod 'queer' på min jakke.

Nu er jeg ikke homofob, men jeg er heteroseksuel, og historier som den der får mig til ikke at kunne lide homoseksuelle - og placere jer i en bås af stereotype homoseksuelle, som I ikke ønsker. Hvorfor skal I altid være så påtrængende med jeres seksualitet?

At være en minoritet betyder ofte, at man er undertrykt. Det betyder, at man ikke skal flage med, at man er anderledes. Når man går rundt i byen, er der uden tvivl flest heteroseksuelle mænd, og at man åbenlyst reklamerer med, at man er homoseksuel, er derfor idiotisk.

For mig svarer det til at tage en FC Midtjylland-fantrøje på og sætte sig på Brøndbys tribune til en fodboldkamp. Naturligvis er det ikke fair, at man som fodboldfan her ville få tæsk, men det sker gang på gang. At man bevæger sig ind på de andres territorium og flager med, at man er FCM-fan og ikke Brøndby-fan kan virke meget provokerende.

De steder, der er befolket med flest af samme race, plejer ikke at værdsætte andres indtræden. Sorte bliver undertrykt, fordi de er et mindretal. Løver har samme adfærd, da de er flokdyr, der slår andre løver ihjel for at bevare deres territorium.

Fordi der er flest heteroseksuelle mænd i det offentlige rum, opfatter de det lidt som deres territorium. Det kan man så hade os for, men situationen ville være nøjagtig den samme, hvis de homoseksuelle var i overtal. At gå med en jakke med et ’queer’-rygmærke virker derfor som en åbenlys provokation. Jeg kunne aldrig selv finde på at starte et slagsmål - hverken med en hetero- eller en homoseksuel. Alligevel gør en jakke som den mig vred og får mig til at tænke, at "I selv beder om det."

Det jeg vil sige er bare: ja, der er homofobi, men meget af det, er også selvforskyldt.

Hilsen Mikkel

KÆRE MIKKEL

Tak, fordi du tog dig tid til at læse vores hjemmeside, tænke over tingene og skrive til os. Selvom vi er uenige, fortjener du respekt for det. Jeg svarer personligt på din mail, fordi det var mig, der havde den jakke på.

Du skriver, at heteroseksuelle mænd er i overtal i byens gader, og at det derfor er ”idiotisk” at reklamere med, at man er homoseksuel. Men jeg er altså bøsse, uanset om jeg ”flager med det” eller ej. Du omtaler det offentlige rum som ”de heteroseksuelles mænds territorium.” Men det er altså også mit territorium, selvom I heteromænd gerne ville slippe for at se på mig. ”Og det kan man så hade os for,” skriver du, og ja, det hader vi jer da også for.

Du skriver, at det virker som om, mit rygmærke er ment som en provokation. Øh, ja? Selvfølgelig. Men jeg bærer i grunden ikke så meget mit ’queer’-rygmærke for jer heteroseksuelles skyld. Jeg bærer det for andre queers’ skyld. Du ved, som en fodboldtrøje. Jeg hepper på mit hold, fordi vi spiller kamp hver dag! Mod folk som dig og ham, der ville slås. Med eller uden holdtrøje. Jeg gør det, for at være solidarisk med andre queers. Og for at score.

Du sammenligner undertrykkelsen af queers med undertrykkelsen af etniske mindretal. Det er en god og vigtig sammenligning. Men jeg ville gerne høre, hvordan du forestiller dig, at ikke-hvide skal lade være med at ”reklamere” med deres hudfarve, sådan som jeg skal lade være med at ”reklamere med min seksualitet”? Eller så er det måske ikke det samme alligevel?

Du sammenligner mit rygmærke med en FCM-trøje. Det er en ret tåbelig sammenligning. En hvid, heteroseksuel mand, der kommer i et slagsmål pga. hvilket fodboldhold, han holder med, er ganske enkelt et udtryk for kedsomhed. En queer, der kommer i et slagsmål pga. sin seksualitet eller sit køn, er udtryk for en samfundsmæssig, strukturel undertrykkelse, som man hverken selv kan vælge eller fravælge. Jeg skrev før, at jeg er bøsse med eller uden rygmærke. Men jeg bliver også diskrimineret som bøsse, uanset om jeg bærer rygmærke eller ej. Hvis jeg alligevel skal høre på dårlige kommentarer, kan jeg ligeså godt være stolt af, hvem jeg er.

Men vi er enige så langt, at der er et flertal, og der er flere forskellige mindretal, og flertallet undertrykker mindretallene. Forskellen er, at du tilsyneladende mener, at det nu engang er tingenes tilstand, og det er bedst bare at lade det være, som det er.

I Queer Jihad, derimod, er vi godt trætte af tingenes tilstand. I Queer Jihad er vi godt trætte af at få at vide, at vi skal holde os inde, hvis ikke vi kan falde ind i mængden og ligne de heteroseksuelle kloner. Vi er godt trætte af at høre, at vi er som en løve fra en forkert flok, og at det er naturligt, når vi bliver angrebet. I Queer Jihad får vi krafteddeme hvide knoer, når heteromænd siger, at vi ”selv beder om det.” Det er klart, at derfra, hvor du står, er problemet ikke så stort. For det er dig, der er problemet, ikke dig der lider under det.

Du siger, du ikke er homofob, men det, du skriver, er med til at legitimere den homofobiske vold, vi møder på gaden. Hvis ikke queerbashere havde opbakning fra ikke-voldelige homofober som dig selv, havde de ikke en chance i vores samfund. Og så kan det godt være, du ikke bryder dig om den faktiske vold, men du er jo enig i, at jeg ikke har ret til at have min jakke på. Med andre ord: du er den undertrykkelse, som du selv beklager i dit brev.

Homofobi kan kun opfattes som selvforskyldt, hvis man mener, at det kan være retfærdigt i visse tilfælde, når homoerne går over grænsen. En grænse, som de heteroseksuelle sætter!

Der er homofobi. Og homofobi er aldrig selvforskyldt!

Hilsen Queer Jihad
***

Bogen udkommer på Forlaget Solidaritet og indeholder alle gruppens blade, samt et hav af plakater, fotografier, guides, flyers, tegninger, graffiti-gallerier og meget, meget mere. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog, råt og levende sat op og udgivet under creative commons, så lærere kan kopiere fra den til undervisning.

Der er reception fredag den 31. maj 2013 klokken 16.00 - 18.30 på Blågårdens Bibliotek på Nørrebro i København og i dagene efter udgivelsen finder der en række oplæsninger sted rundt omkring i København. Følg med her: http://queer-jihad.blogspot.de/

304 sider, tekst og billeder, sort/hvid med farveomslag, paperback, 100 kroner